Bait floss fra Korda til at binde alle slags pop-up boilies fast til rigs. Fordelen ved at binde pop-ups på rigget, frem for at gennembore dem på traditionel vis med en boilienål, er at pop-up boilien holder sig flydende i længere tid, da den hårde ”boilieskal” ikke penetreres og boilien derfor ikke suger vand ligeså hurtigt. Montering af pop-ups på denne måde er særligt anvendelig i forbindelse med fiskeri med pop-ups rullet med korkkugler, da man ved brug af en boilienål kan skabe et stort krater i pop-up boilien i tilfælde af et stykke kork spiddes og skubbes gennem boilien.
Korda Bait floss har en flad profil der hjælper med at holde det fast på overfladen af selv de hårdeste og mest glatte pop-ups. Efter du har bundet pop-up boilien fast på rigget ,som illustreret nederst, svitses bait flossen kortvarigt med en lighter for at gøre den mere transparent og knap så iøjefaldende.
30m pr.spole
mail@huntershouse.dk