Perkussionsmusket Kong Frederik VI Varenr.: 22334

Ottekantet riflet pibe 73 cm. lang. Kaliber 16,5mm med otte riffelgænger i god stand.

Jægerriffel M/1803. Civilt perkussioneret omkring 1840-50 med lås af Martin Kurtzhals,

Perkussionslås der går godt med et godt aftræk. Sikringshak = OK.  Pistonen er i orden.

Magasinrum i skæftet. Kobekappe i poleret messing med kantstreger.

Magasinlåget er dekoreret med træskærer arbejde i form af et tidselblad.

Bladvisermed et ekstra blad monteret i svalehale. Sidejusterbart.

Messingkorn  monteret i svalehale. Sidejusterbart. Forskæftets afslutning er i polæeret messing. Rembøjle monteret. Konisk ladestok i stål afsluttet med messingdup.

Aftrækkerbøjlen er i poleret messing med monteret bageste rembøjle.

Spidsrørken i poleret messing med vulst og kantstreger.

Mellemste rørken og forreste rørken i poleret messing med vulst og kantstreger.

Riflens venstre side.

Svungen låseblik i poleret messing for låseskruerne.

Skæftet er i svensk bøg med en god nøddebrun løs. Bøgespeglene ses tydeligt.

Kolbekappen i poleret messing med kantstreger.

Inscriptione på piben.

Inscriptionen bag klapviseret: Kong Frederik Den. 6,

Den kan pynte hvor som helst, der er passende. Det er sældent, at et våben kan tilskrives en bestemt person. Her tilmed en Kongelig gave p.g.a. god indsats.

Riflen er i rigtig god stand overalt. Den vil være egnet til fortsat brug.
Riflen vil fortsat kunne gøre  sig godt til jagt, fugleskydning eller skiveskydning.

Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves. - no license requered.
Som forlader fremstillet før  år 1870 kræver den ikke nogen former for tilladelse.
Den skal således ikke opbevares i våbenskab.
Den vil kunne pynte på enhver væg med sine  220 års dansk våbenhistorie.

Inscriptionen foran klapviseret: Den 25 April 1808 Johan Bensen Loos Paa Hornbek.

Histstorik:

7 søfolk fra Hornbæk sejlede efter linjeskibet Prins Christian Frederik den 22. marts 1808 for at advare om, at engelske krigsskibe var ved at optage forfølgelsen af dette sidste danske linjeskib.
Det lykkedes ikke at advare skibets kaptajn, Jessen, men Hornbækkernes dåd blev belønnet ved, at kongen skænkede hver af dem en riffel og et par pistoler.
Denne riffel har  tilhørt en af de 7 søfolk nemligJohan Bensen Loos Paa Hornbek.
Kongen har antagelig overleveret våbnene personligt, da han i 1808 på inspektionsrejse kom forbi Hornbæk.

En lidt mere udførlig historisk beretning kan læses i ”Fra Frederiksborg Amt” 1978 –
den kan downloades :
https://fahs.one/Books - download 1906 til 1989/1978.pdf

Her er uddrag af historien:

KRIGSUDBRUDDET 1807
Det fortaltes på nordkysten, at der i vinteren 1801 havde vist sig en vældig mængde linjeskibe i Øresund, men da man roede hen til dem, var der ingenting.
Det var et varsel om den engelske flåde, som kom om foråret. Krigsudbrud det 1807 kom uvarslet, men man har fra Hornbæk strand på nært hold kunnet følge, både da den engelske flåde først i august løb ind i Sundet på vej mod København, og da den ranede danske søkrigsmagt blev bortført i oktobersamme år.
En lille episode ved krigsudbruddet fik tilknytning til Hornbæk.
På Fogedgården i Tisvilde var »Foged-Hans« død 1795, og hans enke Pernille Johans-datter fra Hornbæk giftede sig 1797 med sin ungdomsven fra fødebyen Ole Nielsen, som overtog Fogedgården. Straks ved krigsudbruddet rejste Ole Nielsen efter opfordring af major Tscherning, Frederiksværk, til Hellebæk Gevær fabrik for herfra at overføre geværer til det danske landeværn, som stod ved Køge, hvor englændernes landgang syd for København fandt sted.
Geværerne var imidlertid bragt i sikkerhed på Kronborg, hvis kommandant Stricker dog
overlod Ole Nielsen 2000 stk. geværer. Det var nu planen med Hornbæk-fartøjer at føre disse våben ind i Isefjorden og over Roskilde til hæren ved
Køge, men netop som afsendelsen af fartøjerne fra Hornbæk var i fuld gang, fik Ole Nielsen besked om, at aktionen var afblæst efter landeværnets ulykke lige nederlag ved Køge den 17. august, hvorved Københavns indeslutning fuld byrdedes.

At man tog levende del i begivenhederne viser også dette træk: Den 11.november 1807 indtraf der ilbud fra Hornbæk til Helsingør med melding om et mistænkeligt fartøj, der under indsejling til Sundet p.gr.a. modvind krydsedeud for Hornbæk. Det var den engelske brig »Susanna« på 200 tons, armeret med 4 kanoner, den bragte forsyninger til den engelske eskadre i Øresund udfor Helsingborg.
En tidligere færgejolle, udrustet som kaperbåd, »Den sorteRavn« under skipper Isak Petersen, stod snart af sted mod Hornbækbugten,hvor »Susanna« imidlertid havde kastet anker.
Den blev fuldstændigt overrumplet. Før den kunne gøre brug af kanonerne, var kaperen langs siden, og dens mandskab entrede den klar til at bruge huggerter og pistoler.
Mandskabet blev ført under dæk og Dannebrog hejst på toppen, hilst af glade råb fra de
talrige tilskuere inde på lejet.
Hornbækfiskerne blev hurtigt hyret til at hjælpe med at føre »Susanna« i sikkerhed, for fjenden var allerede på vej til undsætning, og snart strøg fiskerbåde, kaper og prise for vinden forbi Nakkehoved langs kysten ind i den sikre Isefjord, hvor fjenden ikke turde følge.
Samme aften nåede man Holbæk, hvor briggen blev solgt for 3500 rdl., og ladningen indbragte 30.000 rdl.

EPISODEN DEN 22. MARTS 1808
I marts 1808 indgik Hornbæk atter som en lille brik i det store krigsspil. Det blev mindet ved en højtidelighed i kirken den 20. december 1809, da kirke skibet »Frederik VI« atter blev »henbragt til kirken og sammesteds ophængtunder sang og kanoners affyring«, som det hedder i præstens beretning.
Kapellan Fangel, Tikøb, talte derefter og lod senere talen trykke. Heri omtaler hanbl. a. den »bekendte dåd i det sidst forbigangne år«.
Han hentyder hermedtil, at syv Hornbækkere den 22. marts 1808 sejlede i åben båd af sted modStore Bælt efter linjeskibet »Prins Christian Frederik«, for at advare om, at engelske krigsskibe var ved at optage forfølgelsen af dette for vor flåde så kostbare skib.
Det lykkedes ikke at advare skibets fører, kaptajn Jessen, som efter en hæderfuld kamp ved Sjællands Odde om aftenen den 22. marts måtte opgive sit skib.

Hornbækkernes indsats blev belønnet, idet deres »dåd,der i så høj grad vandt alles fortjente bifald, at Hs. Majestæt endogså lod tilstille enhver af de deltagende en kugleriffel og et par pistoler som bevis på sin allerhøjeste tilfredshed«.
Disse våben er sikkert sendt Hornbæk i forbindelse med en inspektionsrejse,Frederik VI 1808 foretog fra Helsingør op langs kysten. Herunder besøgte hanogså Hornbæk kro, hvis vært, Peter Mogensen, der sammen med krokonen
Kristine havde opvartet majestæten, også modtog en våbensending.

Navnet Willemoesvej på den slyngede vej gennem lejet skal stamme fra disse begivenheder. Den folkekære søhelt fra skærtorsdagsslaget på Københavns Red 2. april 1801 skal ved linjeskibets, »Prins Christian Frederik«s, tidligere opankring i Hornbæk bugt i december 1807 have været i land i Hornbæk for at hente lodser og forhøre om ordrer fra Kronborg og da vakt hornbækkernes personlige beundring.13 Nu satte han livet til under kampen ved Odden, som man fra Hornbæk har fulgt med særlig opmærksomhed.

Når det omtalte kirkeskib i 1809 bar kongens navn, er der sikkert her også tale
om en navngivning i tilslutning til de omhandlede begivenheder.
I 1809 fortællerkapellan Fangel, at skibet »i mange år havde hængt i kirken«, men det kan
ikke have været med kongens navn, da Frederik VI først blev konge i 1808.
Sandsynligvis fik skibet ved indvielsen den 20. december 1809 kongens navn
som tak for de modtagne våben.

https://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Willemoes

Peter Willemoes (11. maj 1783 i Assens – 22. marts 1808 ved Sjællands Odde) var dansk søofficer. Han blev født i Assens på Vestfyn og var bror til præsten Joachim Godske Willemoes, lægen Frederik Wilhelm Willemoes og officeren Martin Willemoes-Suhm.

Willemoes blev allerede som tolvårig elev på Søkadetakademiet. I 1800, da han var sytten år, fik han sin første officersgrad som sekondløjtnant, hvorefter han havde tjeneste på linjeskibene Louise Augusta og Danmark.

I Slaget på Reden den 2. april 1801 fik Willemoes stor berømmelse. Han fik kommandoen over et flådebatteri, en synkefri flåde med 24 kanoner. Det kom til at ligge over for de to store engelske linjeskibe Elephant (med den navnkundige engelske admiral Horatio Nelson om bord) og Ganges. Efter godt 1½ times kamp måtte Willemoes give op og lade batteriet drive ud af kampzonen.

Peter Willemoes var i en periode i russisk tjeneste, men vendte hjem efter englændernes ran af flåden i 1807.

22. marts 1808 var Peter Willemoes om bord på linjeskibet Prinds Christian Frederik med 68 kanoner og en besætning på 576 mand på vej til Storebælt fra Norge. I Kattegat ud for Sjællands Odde mødte de en engelsk flådeenhed bestående af to linjeskibe, en fregat og to mindre skibe. Efter nogle timers kamp måtte de give op, da skibet gik på grund.
Om bord var der 132 sårede og 69 dræbte, og blandt de dræbte var den 24-årige Peter Willemoes.

Forfatteren Laurits Christian Nielsen (1871-1930) skrev i 1907 et skuespil "Willemoes" i et forspil og 4 akter, der havde premiere på Folketeatret i København den 7. februar 1908. Scenemusikken var skrevet af Carl Nielsen og Emilius Bangert. Blandt Carl Nielsens sange er "Havet omkring Danmark" nok den mest kendte.

I en række danske købstæder findes en Willemoesgade, opkaldt efter søhelten, f.eks. på Østerbro i København, Århus, Aalborg, Esbjerg og – naturligvis – Assens.

Flere af den danske flådes faretøjer har båret navnet Peter Willemoes, senest skibet F362 Peter Willemoes.

Pris: 29.800,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk