Piben er rund og 95 cm. lang. Lades med et projektil 12,3mm (.485")
med 6 riflinger og en riffelgangsstigning på 1:44,4". Riflingen er i rigtig god stand.
Riffelgangen er i god stand og stemplet 1218 ved svansskruen der har samme nummer.
Over kammeret er den stemplet med må bogstaver PF og herunder et stort H for Husqvarna.
Viseret er af galgetypen med skyder. Messingkorn på kornfod.
Udvendig er piben lidt ulden i overfladen. Den fremstår med en grålig patina.
De tre løbsbånd i stål fremstår med det meste af blåneringen i behold.
Ladestokken er fra afløseren af denne model M.1867.
Skæftet er i birketræ med en god nøddebrun lød.
Det er den oprindelige finish, der stort set er ubeskadiget.
Aftrækkerbøjle med rembøjle - den anden rembøjle er monteret på det mellemste løbsbånd.
Kolbekappe og låsens sidebeslag er i poleret messing.Låsen er også Husqvarna stemplet med serienummer 1218 og årstallet 1862.
Riflen er i så god stand overalt, at den kan anvendes til jagt eller sortkrudtsskydning.
Tilmed er prisen lavere end på et tilsvarende replicavåben i høj kvalitet.
Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves. - no license requered.
Som forlader fremstillet før år 1870 kræver den ikke nogen former for tilladelse.
Den skal således ikke opbevares i våbenskab.
Den vil kunne pynte på enhver væg med sine 160 års våbenhistorie.
Historik.
Det er denne riffel after Wredes system, der blev forbillede for vores danske skytteforeningsriffel M.1861 og M.1865. Wredes riffel havde vist så gode resultater,
at der var alle mulige grunde til af benytte teknikken.
Et større antal rifler blev indkøbt i Belgien, bl. a hos P J Malherbe & Cie a Liege.
Carl Gustaf våbenfrbrik deltog også i leveringen af disse herlige infanteririfler.
Riflen fik en relativ kort tjenestetid som forlader. Allerede efter 1867 påbegyndte man ombygningen. Den svenske hær havde indkøbt den amerikanske Reming Rooling Blok låsestole. Herved kunne pibe og skæfte med montering genanvendes.
Nu var forladegeværet blevet transformeret il et bagladegevær i kaliber .50.
Projektillængde: 26,73 mm. Projektilvægt: 23,1 g. Krudtladning: 6,375 g.
Udgangshastighed: 1.620 fod = 481 m/sek.
Pris:
7.940,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk