17-08-2023 12:33:46

Winchester M. 1894 Legendary Lawmen .30-30 Win. Brugt Varenr.: R8623

Winchester '94 Legendary Lawmen .30-30 win.
Totallængde: 87 cm. Pibe: 41 cm.

Skæfte og forskæfte i mørkt eksklusivt valnøddetræ i grade 3. Bemærk især den skårne kolberyg, som giver riflen et helt unikt udseende. Riflen er brugt og har tydelige brugsspor på skæftet. Forskæftet holdes på plads af en forsølvet løbsring.
I skæftet er ilagt en forsølvet mønt med motiv af en "Lawman". Han er omkranset af en sherifstjerne, med diskrete scrollgraveringer. Winchester M94 Legendary Lawmen er produceret i 1977, for at hylde legendariske Lawmens, som Wyatt Earp, Bat Masterson, Roy Bean og Isaac Parker.

Blåneret pibe og magasinrør står pænt og rent uden slitage. I piben er stemplet og skrevet med sølskrift "Legendary Lawmen". Pibe og magasinrør holdes sammen af en sølvfarvet løbsring. Monteret med lille korn, helt i sort. Kærv i form af højdejusterbart trapvisir.

Forsølvet låsestol med topejector og ladeindgang på højre side.
Låsestolens højre side er udsmykket med fine paisleygraveringer samt teksten "Legendary Lawmen". Sherifstjerne med teksten "MARSHAL", samt en ridende Lawman.
På venstre side er der motiv af en Lawman på hest, trækkende en hest, med en anholdt forbryder. Omgivet af smukke paisleygraveringer.

Blåneret aftrækkerbøjle og hane. Hanen har to trin, som hindre utilsigtede skud når hanen spændes og lægges ned.

Kaliberen .30-30 Win. er fra 1895 og var den første jagtpatron der fra starten var udviklet til røgsvagt krudt i USA. .30-30 Win. og Winchester model 1894 var fra starten fast makkerpar og har nok nedlagt flere hjorte i Amerika end nogen anden kaliber.

 

Forsølvet låsestol med flotte motiver.

De fleste erindringsrifler fra Winchester er lavet med forgyldte låsestole. Denne riffel, er med sine forsølvede låsestol, helt speciel og virkelig et eksemplar for samlere og kendere.

Bemærk det mørke træ, med smukke åretegninger, samt den flade skårne kolberyg. Med en smule kærlighed, kan dette skæfte blive som nyt og åretegningerne vil igen komme til sin ret.

Pris: 11.800,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste