30-09-2024 11:25:48

Bacon, Hopkins & Allen Digtator .36 Varenr.: 23894

Pibe er Rund 4" = 10cm. lang. Kaliber .36 Løbet er tæt på at være blankt.


Metaldelene fremstår rent og skarpt i en grålig finish. Nogle få steder med ganske ubetydelige nåletæringer.


Cylinderscenen står også ganske skarpt og ubeskadiget.


Et "spooky" modelnavn: Digtator.

Skæfteskaller i amerikansk valnød med en mørkere løs. Også i god stand.


En attraktiv revolver i god stand.

Bacon, Hopkins & Allen Digtator .36. # 4832 - Leveres uden tilbehør.
Pibelængde 10 cm. Totallængde 23 cm. Vægt 678 gram.

Som forlader fremstillet før  år 1870 kræver den ikke nogen former for tilladelse.
Den skal således ikke opbevares i våbenskab.
Den kan pynte hvor som helst, der er passende.
Den er i så god stand, at den er egnet til fortsat brug.
Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves. - no license requered.

Historik:

Revolveren er fremstillet af Hopkins & Allen i den sidste del af perkussionsrevolver perioden. Nogle få år efter slog metalenhedspatronerne for alvor igennem og ændrede markedet totalt.

Hopkins & Allen blev grundlagt som en våbenfabrik i  1868 af Charles W. Allen, Charles A. Converse, Horace Briggs, Samuel S. Hopkins and Charles W. Hopkins.
Sidstnævnte var tidligere partner i  Thomas K. Bacon. Han var konstruktør og arbejdede tidligt som konstruktør med med  sving-out revolvere

I 1874 solgte Converse i sin andel af firmaet til  William and Milan Hulbert. Det gav brødrene  50% af firmaet. Firmaet blev enefremstiller af  Merwin Hulbert revolvere.

Som et resultat af dette blev fabrikken opdelt i to, så denne del koncentrerede sig om fremstillingen  af Merwin Hulbert revolvere.

Merwin Hulbert gik konkurs i 1896 og firmaet blev rekonstrueret som Hopkins & Allen Arms Company.
Firmaet var forfulgt af uheld. I år 1900 brændte fabrikken og al maskineri gik tabt.
I 1904 Blev hele varesageret røvet.
The Hopkins & Allen Arms Co. - Norwich, Connecticut blev genopbygget i 1901 og fabrikken kunne igen fremstille i størrelsesordnen 40.000 våben årligt.

 I 1902 blev firmaet overtaget af  Forehand Arms Company, som firmaet havde fremstillet våben for,  på kontrakt.

I 1915 startede firmaet på fremstillingen af  400,000 SMLEs. Den Brittiske regering ville ikke give en a contobetaling. Det endte med en vanskelig økonomisk situation.
Allerede i august 1915 fik firmaet en ordre på  140,000 Mauser Model 1889 rifler og 10,000 karabiner for den  Belgiske Hær.  Det viste sig, at man havde underkalkuleret opgaven. Riflerne blev færdiggjort i september 1916 og først leveret til Belgien i 1918.

Selvom fabrikken fortsatte med fremstilling af våben, kom firmaet ikke på fode igen.
Det betød en konkurs i 1916 hvor Marlin-Rockwell ( Marlin Firearms)  købte al maskineri, lager og rettigheder til konstruktioner. i 1917.

Pris: 14.660,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste