Berettas ultimative O/U sportingdoublet. Piberne er 72 cm. lange med choke 1/8 & 1/4.
Ualmindeligt godt flammet skæfte med en rigtig god lød.
Sidelåse med virkelig smukke og detaljeret graveringer i scroll og arkantus stil.
Ogsåbunden af basculer er smukt dekoreret med graveringer.
Bascule med toplukkenøjle er tilsvarende udsmykket med håndskårne graveringer.
Aftrækkertangen en graveret SO4
Forskæfte i mørkere træ der matcher skæftet rigtigt godt.
Gode åretegninger fin netskærring og kolbekappe i brunt gumme med hård hæl.
Grade 7 skæfte - man bliver glad af at se så kønt og velforarbejdet skæfte.
Overalt i rigtig god stand - tæt på at være som nyt. Geværet er udformet som Sporting.
Pibelængde: 71cm. Totallængde: 116cm. Skæfte længde: 38cm. Færdiggjort i 1978.
Historik:
Pietro Beretta Gardone er Italiens største og mest betydende våbenfabrik i dag.
Fabrikken starte som et bøssemageri i år 1526, så der er en ganske lang tradition.
Berettas SO O/U geværet skulle være et svar på Brownings O/U som John Moses Browning havde konstrueret i 1926.
Udviklingen begyndte i 1930´ne. Chefkonstruktør var Beretta's designer Tullio Marengoni.
Marengoni arbejdede på Gardone fabrikken hele sit liv. Han startede som lærling i 1894 og blev chefdesigner i1904. En stilling han beklædte til sin død i 1965.
Marengoni var ikke begejstret for Browning's design. Han fandt at lukkeknasterne under løbet var en klodset løsning der gjorde geværet klumpet og uelegant.
Det gik så langt at Beretta skrev i sit 1935 katalog: Brownings bascule er "very high, heavy and ugly" En udtalelse italienerne brugte i de følgende 70 år.
For at få den fornødne elegance placerede Marengoni låseboltene i siden af basculen.
Det gav en lavere bascule. Det har siden været Berettas signatur.
Den anden del af konstruktionen er brugen af 'monobloc' løb. Systemet blev udviklet af Beretta i 1913. Ved fremstilling af piber fremstiller man en monoblok - det er den bageste del af piberne med kamrene, der lukker ned i basculen. I denne loddes løbene fast.
En fremstillingsmåde der siden er blevet nærmest er blevet universel for alle fabrikanter.
Det første SO gevær så dagens lys i år 1932. S står for modellen og O for oro = guld.
Doubletten er med sidelåse - ganske kostbart. For også at kunne betjene almindelig mennesker blev store dele af konstruktionen genbrugt til et bokslåsgevær.
Den første model var Model ASE der kom i 1949.
Herefte kom model 55, 56 og 57. Det er disse tre bokslås modeller, der kan gjort Beretta verdenskendt bland jægere. Den har bla. hårdforkromet baskule. Selvom et sådant gevær ser finishslidt ud, fremstår basculen næsten som ny.
Robuste geværer fremstillet i en høj kvalitet. Langt højere end det nuværende kvalitetsniveau.
SO2 Super Caccia doubletten blev introduceret i 1960´ne.
SO3 modellen med tilnavnet Super Tiro er designet som et sportsgevær.
Super Tiro blev efterfulgt af SO4 i 1968.
Herefter gik det slag i slag med SO5 i 1989 og SO6 and SO6EELL fulgte efter.
Model SO9 var den første model der kunne erhverves i mindre kalibre som .20, .28og .410 Model SO10, belv introduceret i 2004.
Kendetegnet ved alle disse modeller er ultimativ kvalitet. Samme konstruktion med med forskellig udsmykning.
Den grundlæggende tekniske konstruktion er den samme for alle SO modeller.
Salgsmæssigt er det altid godt med nye modelnumre. Det benytter næsten alle fabrikanter sig af, selvom den grundlæggende konstruktion er den samme. "Så er der nyheder."
I dag kan købes følgende nye geværer fra Beretta:
SO5 Sporting kr. 250.000,-
SO6 EELL kr. 499.999,-
SO Sparviere kr. 680.000,-
SO10 kr. 990.000,-
Beretta hovedkvarter siden 1925
Pris:
68.500,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk