CZ BRNO ZKK-602, i kaliber .505 Gibbs.
Den ultimative storvildt riffel, i et særdeles potent kaliber.
CZ BRNO har i mange årtier været kendt for, at lave nogle af verdens mest robuste og velskydende våben, denne er heller ingen undtagelse.
Låsestolen er den kendte Brno variant af Mauser 98 med sidesikring, der fastlåser ladegrebet. Forberedt for kikkert, som en integreret del af låsestolen.
Skæfte med 2 stk tværgående Rigby bolte.
Alle metal dele er blåneret, og der er minimalt slid og brugsmærker. Faste sigtemidler, hvor kornet sidder i en kornfod, der omslutter piben. Kærv i en kærvfod, der er en integreret del af piben.
Skæfte af Bavarian type med kindpude, i mørk valnød. Afslutningen på forskæftet er i mørkere træ. Rød ventileret gummi bagkappe.
Flotte skarpe netskærringer på forreste del af skæftet samt på pistolgreb.
.505 Gibbs er en nichepatron, designet til jagt på tungt, tykhudede og farligt vildt, såsom kafferbøffel, elefant og næsehorn.
.505 Gibbs patronen blev designet af George Gibbs i 1911. Patronen var oprindeligt kendt som .505 Rimless Nitro Express. C.I.P. refererer til patronen som .505 Mag. Gibbs i deres publikationer. Det er en .50 kaliber (12,8 mm) rimless bottlenecked patron, beregnet til magasin-fødet rifler.
Total længde: 118 cm. Pibe længde: 64 cm.
Pris:
22.800,-
Tilføj til indkøbsliste
mail@huntershouse.dk