09-08-2022 16:14:23

Browning A-Bolt Target Varmint fluted Varenr.: 8103

Browning A-Bolt i en specialversion beregnet for ultra præcis skydning. Piben er  en koldhamret, fritliggende, fluted varminttype, 23 mm. i diameter ved munding. Dimensioneringen er med til at sikre en god præcision. Piben er sikkert specielt udvalgt, da denne type rifler oftest er beregnet til præcisionsskydning.

A-Bolt riflerne er blandt andet kendetegnet ved den lave lukkevinkel på bundstykket (60°), der er med til at give en hurtigere repetering.

Riflen leveres samtidig med et snedigt aftageligt magasin, der er fastgjort til et hængsel. Dette tillader, at man nemt kan aflade riflen som med et almindeligt aftageligt magasin - uden at skulle bekymre sig om at tabe det. Samtidig kan det betjenes om et indbygget magasin. Der er således fordelene fra begge typer magasin på en gang.

Riflen er forsynet med en kolbehalssikring, ligesom dem man kender fra haglgeværer.
Aftrækket er rent og justerbart. Browning-logo indlagt i aftrækkerbøjlen.

Denne riffel er en af de mere "taktiske" versioner.

Skæftet er i composit og i en trælignende camouflage, der falder fint i med naturen. Ergonomisk greb med håndudfyldning i pistolgrebet.
Skæftet er afsluttet med en rekyldæmpende kolbekappe.
Det er desuden forsynet med to rembøjleskruer forrest, således at man har mulighed for både at bære rem og støtteben.

Vægt: 4,1 kg. Pibelængde: 55 cm. Totallængde: 106 cm.
 

Pris: 11.999,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste