04-04-2023 14:36:22

Browning T-Bolt Target Varmint Stainless .22 Lr.

Browning T-Bolt rifler er salonrifler, der byder på nytænkning, lækkert design og god præcision.
De er de første til at lancere deciderede "jagt"-salonrifler, hvor man repeterer med rettræk. Det vil sige, at man blot trækker ladegrebet tilbage i en lige linje, frem for at skulle repetere på den "traditionelle" vis. Dette gør, at man kan repetere rigtig hurtigt med riflerne.

Riflen er forsynet med et aftageligt rullemagasin, der hjælper til problemfri fødning af patronerne.
Kolbehalssikring i stil med både X-Bolts og A-Bolts. Riflen kan aflades i sikret tilstand, og en rød markør på bundstykket, indikerer om slagstiften er spændt.
Slagstiften kan afspændes ved at holde aftrækkeren inde mens man tager ladegreb.
På den måde kan man lade riflen stå med lukket bundstykke, uden at belaste hanen.

Riflen har en fritliggende, koldhamret pibe, og leveres med rembøjler.

T-Bolt Target/Varmint har bredt forskæfte og semityk varmintpibe, 18,5 mm. ved munding.

Denne udgave med skæfte af laminattræ i farven Satin Varnish og system i rustfri finish, blev præsenteret på IWA messen.
Lagerføres i .22 lr. og i .17 HMR.

For en T-Bolt Target/Varmint i .22 lr. gælder:
Pibelængde: 41 cm. Totallængde: 88,5 cm. Vægt: 2,65 kg.

Riflen findes også i en udgave med omløber til lyddæmper.

 

Billede af rullemagasinet.

Pris: 8.699,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste