17-08-2023 09:55:31

Hege-Uberti 1851 Navy/Sheriff 5". Kal. 36. Ny. Varenr.: S0727


Den kønneste og mest “antikke” forladerevolver nogensinde. Selv om den har et kort 5" løb, så er der rullegraveret den berømte sejlskibs scene på tromlen og derfor er der tale om en model Navy. Triggerguard og backstrap i messing. Flot colorcaseharding på hanen, tromlerammen og laderammen. Resten er blåneret.

Denne korte udgave har en fin balance og alligevel vægt nok til at den er nem og skyde med. Ideel for folk med små hænder eller som en fiks back-up revolver.

Der medfølger den originale æske og denne bære præg af, at våbnet har ligget på lager i ca.15 år. Desuden er messing rammen ad åre blevet naturligt patineret. Men der er tale om et våben der aldrig har været brugt og det går derfor stadigt stramt i mekanismen.

Hege-Uberti 1851 Navy/Sheriff. kal. 36. Pris 2.140,-
Pibelængde 12,7 cm. Totallængde 26,7 cm. Vægt 1.135 gram.

Historik: Uberti har været en af de førende producenter indenfor replicavåben siden l959, hvor Aldo Uberti etablerede virksomheden med henblik på produktion af nøjagtige og velskydende kopier af historiske våben. Når disse våben så er fremstillet i samarbejde med Tyske Hege, så er der virkeligt tale om noget særligt.

Disse replicaer er fremstillet med samme dimensioner, vægt og finish, som de originale og historisk kendte våben. Blandingen af moderne maskiner, gamle bøssemagertraditioner og de bedste materialer bliver anvendt for at opnå den helt rigtige finish og kvalitet. Resultatet bliver våben med næsten samme finish og sjæl som for over 100 år siden.
 

Pris: 2.140,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste