13-03-2024 18:46:44

Dansk officersrevolver M.1880 m. signeret skede Varenr.: A1747

Dansk officer revolver, M.1880 uændret - Serienummer # 58

Omdrejningspistol eller revolverpistol som de blev benævnt dengang, model 1880 for officerer, kal.380 CF eller 9,6 mm.
Revolveren er fremstillet på Københavns Tøjhus. Det var  hærens og flådens daværende arsenal, senere benævnt Geværfabrikken i København. I 1928 blev Københavns Tøjhus rømmet og Tøjhuset blev til Tøjhusmuseet.
Arsenalt blev flyttet over på den anden side af vandet. Heraf bl.a. navnet Artillerivej.


Overkanten af låsestolen er stemplet KT 1880. Tromlen har plads til 6 centraltændte patroner.

 

På revolverens venstre side er en plade, der nemt kan svinges til siden for at blotte de indvendige mekaniske dele. Et lille håndtag vippes op, hvorefter pladen svinges til siden og grebsskallen fjernes. Herefter kan de mekaniske dele udtages, uden brug af værktøj.


Revolveren er i rigtig god stand, stram mekanik og blankt løb. Den har omkring 98% original blånering. Den har fået et 144 års eftersyn. Nydelige net skårne grebsskaller.


Denne revolver var i brug i forsvaret indtil selvladepistolen M/1910 blev indført.
Der er fremstillet cirka 1000 stk., som officererne selv skulle anskaffe for egen regning.


Sikringen på venstre side forhindrer at hanen spændes i sikret tilstand.
Under piben findes en udstøder for tømning af tromlen.
Langt hovedparten af disse revolvere blev i 1885 og senere  ændret til den lidt længere patron, som M.1882 for rytteriets underklasser blev udstyret med. Der blev fræset ud i rammen og en ny tromle blev monteret.Model 1880/85
Denne revolver undslap ændringen. Det er sjældent at se en uændret M.1880.


Det originale hylster i brunt læder mærket: Von Freiesleben.

Pris: 14.640,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste