05-01-2024 13:15:09

Pistolsæt, perkussion - duelpistoler. Varenr.: 22299

Piberne er ottekantede og 25 cm. lange. Løbene er multiriflede og i god stand.
Kalibret er ca. 15 mm. Oprindeligt beregnet til afskydning af rundkugler med patch.


Piberne er fremstillet i twistdamask. På undersiden har de rester af den oprindelige brunering.
Pistolerne har belgiske prøvestempler.
Svansskruen er nydeligt graveret. Firkantpiston - den øverste del, røret er diagonalt rillet - det ses sjældent. Flot svungen skærm omkring perkussionsniplen.
Kornet er ilagt i en svalehale, så træfpunktet kan justeres i sideretningen.


Piben fastholdes til pistolen med en hage bagsil i basculedelen. Fortil med en graveret engelsk skyder. Hertil er skæftet er forstærket med ilagte nysølvovaler.
pistolerne er i så god stand, at de er lette af aftage piberne på.


Låsene  og hanerne er rigt graveret og i særdeles god stand. Tilsvarende for den svungne aftrækkerbøjle udformet med fingerstøtte. Aftrækket er justerbart.
Bemærk et låse er affaset bagtil, så den følger skæftets geometri.


Basculedelen ved svansskruen er tilsvarende rigt dekoreret. Her ses også kærvstykket.


Kanneleret skæfte i valnød - tidstypisk for midten af 1800 tallet.


Engelsk skyder med ilagt forstærkningsoval i nysølv. Låsens sideskrue og den ilagte stålforstærkning er nydeligt graveret.


Skæftet er afsluttet fortil med et flot stålbeslag med tilhørende graveringer.


Skæftet er afsluttet med et flot svungent skæftebeslag i  graveret stål.


Forskæftet er afsluttet med træskæreerarbejde i form at stilliserede floralmotiver.
 


Ladestok i stål. De er monteret med en fjederklemme, så de ikke kan falde ud under brug.

Pistolsættet vil pynte overalt. Begge pistoler er absolut i brugbar stand.
De vil kunne gøre sig godt til sortkrudtsskydning.
Duelskydning indgår ikke i vores kultur mere. Sådant hører fortiden til.

Som forlader fremstillet før  år 1870 kræver de ikke nogen former for tilladelse.
Antikke forladevåben før 1870 kan frit erhverves.
Kræver ikke våbentilladelse - no license requered.

 

Pris: 29.600,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste