30-06-2023 08:19:30

Rekylværn - rekyldæmper

Ved affyring af skydevåben i større kalibrer, er der to generende faktorer: Lyd og rekyle.
Lyden er relativ nem at komme om ved, benyt blot høreværn. Disse fås nu om dage i fortrinlige kvaliteter.
Forbavsende nok er rekyle ikke lige så anerkendt et problem som mundingsknaldet.
Man kan nogen gange få på fornemmelsen, at det rent kulturelt ikke er "mandigt" at opfatte rekyle som et problem. Men rekyle er et problem for god træfning, når den når et vist niveau.

Rekylen ved affyring af en kaliber 12 flugtskydningspatron er ikke et problem, når man kan skuldre et gevær ordentligt. (hvilket er betragteligt vanskeligere, end man skulle tro)
Men ved affyring af mange partroner, typisk for flugtskydning, bliver det alligevel, for langt de fleste, et problem.
Tilsvarende gælder, at træning med en let jagtriffel (de er alle mere eller mindre lette) i f.eks. 30-06 ikke er tilrådeligt. Et mindre antal patroner affyret kan gå. Egentlig træning, er ikke tilrådelig - man risikerer blot, at ens skydning bliver ringere. Det var jo ikke hensigten.

Tankemæssigt virker rekylen som et knytnæveslag på skulderen. Det kan man godt klare - et mindre antal gange. Fortsættes skydningen, bliver man til sidst ømskindet, og den såkaldte "rekylskræk" indfinder sig. Så er muligheden for god skydning med ordentlig træfning nærmest udelukket.
Det værste er, at rekylskrækken bliver en refleks - den er særdeles vanskelig at komme af med igen. Det kan tage ganske lang tid, at komme af med rekylskrækken igen.

Hvordan kan problemet løses Nedenfor er vist en række hjælpemidler, der kan reducere rekylen, så den bliver tålelig for skydning med god træfning.
Den simple løsning - og den mest tidskrævende - er at lære at optage rekylen på behørig vis. Den viden og indsigt kan erhverves på vore tørtræningskurser, blot klik på vores bogmærke og på teksten under forsidens billede.

Rekylværn. Den enkleste løsning og tilmed den billigste er at benytte et rekylværn. Teknikken er ganske ligetil - man sætter en støddæmper på skulderen. Rekylslaget bliver herved nærmest ændret til et puf eller skub. Der er en verden til forskel.
Det er vigtigt, at hjemmetræne med grejet. Kast geværet til skulderen og lær, hvordan man nu får geværet skuldret godt. Hjemmetræningen kan ikke overdrives!
Denne indlæring skal under ingen omstændigheder foregå på skydebanen eller på jagt, med mindre man er parat til at gå over åen efter vand.

Field modellen er til haglgevær- og riffelskytter
Den er i letvægtsversion beregnet for hurtig og nem skuldring af geværet.

Den er nem at justere og at tage af og på. For og bagside er i læder (ruspalt) for at hindre, at den glider på tøjet.

Tilpas stor, så den også virker hvis geværet bliver skuldret dårligt. (utænkeligt efter ovenstående prædigen!)
Patchen er ca. 12 mm tyk.
Til såvel højre som links skytter. Pris 375,-

 

Magnum modellen er tænkt anvendt ved indskydning og træning med riffel
-også fra bænk.

Patchen er 25 mm tyk og giver en god virkning med kalibre op til .300 Win.Mag.

Til såvel højre som links skytter. Pris 375,-
 

  
  
 

Model Field.                                                                             Model Woman.

Woman modellen er beregnet til at blive fastgjort til BHén så den bæres under den øvrige beklædning. Det kan de foregående naturligvis også, men de har strop, der kan komme i vejen. Den yder samme rekyldæmpende virkning som Field modellen. Pris 295,-


Kolbekapper. Langt de fleste gummikolbekapper er så stive (træge), at de ikke er til nogen nytte i forbindelse med rekyldæmpning. De skal være meget bløde, førend de kommer til nytte.



Rekyldæmpere. Der fås mange forskellige rekyldæmpere til anbringelse i skæftet.
De virker dels ved den øgede vægt, dels ved at de mekanisk set udjævner rekylslaget,
så det mere kommer til at minde om et puf eller skub end et slag.

Mundingsbremse - muzzlebrake. Disse fås i mange fabrikater. Virkningen fremkommer ved, at mundingsblastet - jetstrømmen af krudtgasser - bliver vendt, så rekylen bliver reduceret. Virkningen er ganske god, men til gængæld stiger lydgenerne ganske voldsomt. Mundingsbremse kan ikke anvendes uden høreværn. Ikke engang til et enkelt skud på jagt.

 

Lyddæmpere. Udover at dæmpe lydniveauet særdeles meget ( dog langtfra som i filmverdnen) har lyddæmpere også en ganske god rekyldæmpende virkning.
Ulempen er, at en riffel vokser noget i længden. Desuden kræver lyddæmpere en polititilladelse i Danmark.

 

Fabrikat Model Pris
Rekylværn Field 375,- +
Rekylværn Magnum 375,- +
Rekylværn Woman 295,- +
Indkøbsliste