16-09-2014 10:54:21

Håndbygget kniv fra Peter Buch Sørensen

Håndbygget kniv fra Peter Buch Sørensen. Fultangeklinge fra finske EnZo i O1-stål (Amerikansk kulstofstål: C 0.90 Mn1.20 Cr 0.50 W 0.50 V 0.20)

Skæfte i stabiliseret birkespejlporesvamp med stilliseret tinindlægning udformet som bladgehæng afsluttet med frontholk i stabiliseret indfarvet mammuttand.

Skede i hårdt presset okselæder i nøddebrun lød tilsat mørkere struktur.


Stabilisering af porøst materiale = kunstart.
Ny teknik - nærmest en kunstart. Porøse ( materialer i opløsning) som man støder
på i naturen, kan med fordel anvendes til dekorative brugsting. Træ, svampe eller
andet naturmateriale, der er delvist gået i opløsning, får fra naturens hånd smukke
strukturer og farver.
Noget vi nærmest er udelukket fra at se. De fleste vil kun se materiale i opløsning.
Det er en kunst i sig selv at kunne spotte, hvilke svampe og stammer,
der vil egne sig, og hvilke der ikke vil.
For det trænede øje og og for den person, der har erhvervet erfaring, kan materialet
færdiggøres til et smukt brugsmateriale. Det kræver ildhu og mange eksperimenter
og mange nederlag.
Det er en kunst og et kunsthåndværk som kræver enorm tid og kundskab at beherske.
Derfor er det også relativt sjældent set. Det er blandt de smukkeste farver og
dybder, som naturen kan tilbyde - her bare blotlagt for det menneskelige øje.
Når det lykkes, får man naturen at se, som man ellers ikke kan.

Materialet tørres i 2 år inden stabiliseringsprocessen:
Stabilisering af et materiale vil sige, at man udfylder alle porer og revner med
plastiske resiner. Platiske resiner kan som i dette tilfælde være acryl, der har den
fordel at det er bestandigt overfor UV-lys, fugt og de fleste kemikalier.
Ydermere kan det acrylbehandlede materiale poleres op til en højere finish,
når det er hærdet.
Efter behandlingen vil materialet være mekanisk stærkere og langtmindre modtagelig
over for fugt - præcis hvad man har brug for i en jagtkniv.
Materialet vil ofte få et mørkere og dybere udseende, der virkelig afspejler strukturen
i materialet. Det vil også kunne forøge vægten alt afhængig af materiale og acrylens
densitet, som typisk er 2g/1cm3. Man kan samtidig tilsætte farve i acrylen. Hermed
fås mange varianter og muligheder.
Ingen af vores knive har været udsat for det - det er kun naturens egne farver.

Pris: 3.850,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste