12-07-2016 08:57:50

EN DRØM AF EN FISK

"En Drøm af en Fisk" er en hyldest til havørreden, fiskeriet efter den og arbejdet med at genskabe gode forhold for den i bække, åer og langs kysterne. Bogen er udgivet af Havørred Fyn i anledningen af deres 20 års jubilæum. En rigtig spændende gaveidé til kystfiskeren.


EN DRØM AF EN FISK - EN BOG OM HAVØRREDEN er en hyldest til det ypperste vildt, man som lystfisker kan kroge langs de danske kyster. En række af landets førende eksperter åbner op for posen og giver fifs og helt nye vinkler på fiskeriet efter havørred.

Her fortælles om fiskestrategi fra måned til måned og om, hvordan den moderne kystfisker kan bruge luftfotos, båd og kajak til at opsøge og opdyrke jomfruelige havørredpladser. Fiskeri med tobis, reje, orm og andre naturlige agn gennemgås også, ligesom der er spændende overvejelser om valg af den rette flue og lige det blink eller den wobler, som kan udløse det forjættende hug af havørreden. Kort sagt rummer bogen masser af inspiration til både den garvede og den mindre erfarne havørredfisker.

Det hele er krydret med fiskehistorier og flotte fiskefotos, og så kan du selvfølgelig læse hele den spændende historie om havørredens liv og få den sidste nye viden om havørredens biologi. Bogen fortæller også succeshistorien om, hvordan det gennem årene er lykkedes at genslynge tidligere udrettede åer og få fjernet i tusindvis af spærringer i form af opstemninger i bække og åer. Alt sammen er det med til at forklare, at fiskeriet efter havørred i dag er bedre end nogensinde.

!MIDLERTIDIGT UDSOLGT!

Pris: 349,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste