26-05-2023 11:33:31

Tysk Reichrevolver M.1883. 10,6mm Varenr.: A384



Denne model udspringer fra den tyske rigsrevolver model 1879. Tyskerne udviklede denne model efter den Fransk - Tyske krig (1870 - 71). Her havde de mødt en fjende med mere moderne våben. Franskmændene havde perkussionsrevolvere og revolvere af Lefaucheux pinfirerevolvere, medens den tyske side var udstyret med enkeltskuds forlade pistoler.

Forskellene mellem M.1879 og M.1883 består i at piben er gjort kortere på denne model, og rammen er blevet kosmetisk ændret. Mekanisk set er der ikke de store forskelle på de to modeller. Tromlen holder 6 skud.

På siden er stemplet: V. C.S. * C.G.H. Suhl. ( Valentin Christoph Schilling & C.G.Haenel) ) Sikring på venstre side af rammen. Løsner man tre skruer kan sidepladen fjernes for at blotlægge de indvendige mekaniske dele.

Sikringen er placeret på venstre side - en god gammeldags stor sikring. Revolveren er i singleaction version - d.v.s. at hanen skal spændes før hvert skud. I bunden af skæftet er et øje for ring til fangsnor. Glatte grebsskaller i træ.

Mekanisk er den i rigtig god stand. Man bliver overrasket og glad ved at spænde hanen og mærke den præcise mekanisme.
Revolveren er i god stand med hovedparten af blåneringen i behold, selvom den er blevet lidt mat og brunlig sine steder. Piben er rigtig fin og blank inden i med skarpe riffelgange.

Pris: 11.650,-
#116

 

Pris: 11.650,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste