12-03-2015 15:54:23

Merkel RX Helix

RX Helix er Merkels bidrag til den stadigt voksende familie af rettrækkerrifler.
Den byder på et smart, anderledes design end det man kender fra andre rifler af samme type.
Sikringssystemet er hanespænder, hvor man aktivt spænder slagmekanismen inden skud.
Det vil i praksis sige, at man ikke blokerer en spændt mekanisme, men reelt set først gør våbnet "farligt", når skudes skal afgives. Dette giver den højeste grad af sikkerhed, da man herved undgår, at et utilsigtet skud går af.

Riflen kan nemt skilles ad, og adskillelse såvel som pibeskift foregår uden brug af værktøj.
Forskæftet fjernes ved at trykke en knap ind, og herefter kan en arm vippes ned. Denne arm løsner piben, så den nemt kan tages af. Herefter er det blot at påsætte den nye pibe, spænde armen og sætte forskæftet på plads. Hele seancen kan være overstået på under et minut.
Ønsker man at skifte kalibergruppe (mini, standard og magnum), gør man ovenstående med lukket bundstykke. Herved bliver bundstykkehovedet siddende i piben, og man påsætter den nye pibe med bundstykkehovedet i.



RX Helix fåes i flere forskellige varianter i både syntet og træ. Træmodellerne fåes i model Black med grade 2, 4 eller 6 skæfter og sort bascule. Udover det fåes den i forskellige graverede versioner. Syntetmodellerne laves udover den almindelige både i carbon, camo og med justerbare skæfteryg. De laves i alle de almindelige kalibre:
.222, .223, .243, 6,5x55, .270 Win., 7x64, .308, .30-06, 8x57JS, 9,3x62, 7mm RM, .300 WM.
Piberne laves i 17mm. og 19mm og med eller uden faste sigtemidler og gevind.


Der er rig mulighed for sammensætning af gode, fornuftige sæt, og vi bistår gerne med god hjælp, råd og vejledning. Kom ned i butikken og få en snak og en demonstration - det er altid sjovere at se med fingrene.
Indkøbsliste