27-08-2018 07:45:51

Blaser R93 LRS-II


LRS-II riflen er Blasers bud på en taktisk riffel - og hvilket bud! Blasers velkendte straight-pull system og sikringsmekaniske er bevaret i denne velskydende præcisionsriffel.

Det hårde, slagfaste compositeskæfte er udstyret med mange muligheder for individuel tilpasning. Skæftet kan forlænges med de medfølgende spacere, og kindpuden kan justeres i højden. Bagenden af skæftet med kolbekappen kan ligeledes justeres i højden, så man har alle muligheder for at kunne skuldre riflen ordentligt. Sammen med det ergonomiske greb sikrer det bedst mulig kontrol af riflen ved skudafgivelse.

I forskæftet er indlagt en skinne beregnet til montering af bipodadaptor. Adaptoren kan rykkes frem og tilbage, så man nemt kan finde den placering, der passer bedst. Kolben er samtidig forberedt til monopod, som det også fremgår af billedet. Ladearmen er udstyret med LRS-grebsknoppen - en større, mere aflang knop, som man nemt får fat i selv med store handsker på. (I øvrigt et godt tilkøb til andre af Blasers modeller, hvor hurtig skydning er påkrævet). Riflen leveres med aftagelige rembøjler med quick release knap.

Riflen kan leveres med LRS-II pibe. En fluted matchpibe, der måler 22mm ved mundingen.
Piben måler 62,5 cm., og riflen bliver som noget specielt for R93 leveret med løst magasin. Oprindeligt blev riflen leveret i følgende kalibre: .223, .22-250, .243, 6,5x55, .308 og .300 Win Mag. Blandt disse kalibre er der naturligvis frit valg mellem Blasers forskellige piber.

Vi kan levere piber i følgende kalibre: 6,5x55, .270win, .308w, .30-06, 8x57IS, 9,3x62.

UDSOLGT OG UDGÅET. Vi kan dog fortsat levere piber i alle kalibre, samt magasiner i udvalgte kalibre.

Som alternativ, er det muligt at bygge en Blaser riffel, med GRS skæfte, som giver samme gode håndstilling og med ulighed for matchpibe.
 

Indkøbsliste