21-03-2020 12:49:28

Husqvarna model 1600, 30-06, m/kikkert & lyddæmper Varenr.:10797

Klassisk svensk jagtriffel.  30-06  Brugt

Original Husqvarna pibe (skåret og poleret) i original blånering på kun 50 cm.
Uden korn og visir, men med gevind 1/2" UNF 20 for lyddæmper.
Bemærk at piben ikke er afkortet og fremstår i oprindelig længde som eftersøgningsriffel.

Piben fremstår blank og næsten som ny. Dog med svag skygge udvendigt ved mundingen, hvor kornfoden har været loddet på.
Indvendig er piben som ny og ikke slidt.

Skæftet er i oliebehandlet valnød med nogle få lette trykmærker. Uncle Mike´s  gummikolbekappe, samt bakelitskive ved pistolgreb.
Netskæring står helt skarpe og fremstår som nye. Let tulipanafslutning. Rembøjler monteret.
Bemærk de flotte mørke åretegninger, som giver denne riffel et ekstra touch, af eksklusivitet.

Et rigtigt godt og attraktivt stykke skæftetræ. Sjældent set på en riffel af denne type.

Låsen er model 1600 fremstillet i Herstal, Belgien af Fabrique Nationale.
Dette er virkelig et mesterstykke ud i fremstilling af låsestole, tilmed med en rigtig god gang.
Monteret med Husqvarna piben i 30-06, får man her en riffel, der virkelig skyder præcist.

Hængslet magasin, som gør det nemt at lade og aflade. Samtidig mister du aldrig et magasin og sparer dermed dig selv for mange ærgrelser.

Model 1600 bygger på den velkendte Mauser model 98 konstruktion, dog tilpasset, så den kan bruges med kikkert.
Bundstykket er af Mausertype med stor udtrækker. Bundstykket er med den velkendte stærke, lange udtrækker og fremstår blankt med enkelte småmærker.
Sidesikring. Forberedt for kikkert. God låsegang.

Husqvarna 1600 er svenskernes svar på Schultz & Larsen, Otterup. Riflen må ikke forveksles med de renoverede militærrifler.

Husqvarna 1600 er bygget, halvvejs håndgjort af gamle dygtige bøssemagere hos Husqvarna.

Piben er af den skårne og polerede type i en kvalitet, der modsvarer piber fra Schultz & Larsen, der hører til blandt verdens bedste.

Dette tilbud med en kikkert og lyddæmper, gør det helt behageligt at skyde med kaliber 30-06. Selvom prisen ikke indikerer det, er riflen ikke kun en begynderriffel - det er en riffel for livet, hvis man kan leve med en velholdt brugt riffel.
Kikkerten er en Hawke Eclipse 2,5-10x50, med belyst trådkors.
Schultz & Larsen TMD 35 lyddæmper, giver en god dæmpning af både lyd og ikke mindst rekyl.

Pris: 7.900,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste