Hunters House logo
6290 emner
14-09-2015 11:05:09

Svensk Jagttegn (svensk jagtkort), sådan gør du:

(Kun gyldigt med betalt dansk jagttegn)

Alle som går på jagt i Sverige, skal betale en årlig afgift på 300 SEK (2015).
Derved får man et svensk jagttegn, som ALTID skal medbringes på jagt.

Det svenske jagttegn (jaktkort) skal nu betales med Visa eller Mastercard via følgende link, dette kræver din email adresse og at du registrerer dig. Betaler man på denne måde vil man i løbet af 7-14 dage modtage et fysisk jaktkort (jagttegn ala det danske) med post fra Naturvårdsverket. Endvidere er det så smart indrettet at du for en erindring pr. mail når du skal fornye det svenske jagtkort igen.

Du kan betale på linket: Her

Virker linket ikke gå da ind på: http://www.naturvardsverket.se og søg efter Jaktkort

Hvis man har et våbenpas kan man deklarere sine våben hjemmefra, på www.tullverket.se
HUSK at afmelde, når du kommer hjem (Ellers kommer Tullverket efter dig). Husk at angive din email adresse KORREKT så får du automatisk tilsendt en kopi af registreringen. Endvidere får du en erindring via mail om at af registrere på udførelsesdatoen.

Vejledning i at fortolde sine våben og ammunition:

Gå ind på følgende link: https://tid.tullverket.se/svd/SVD_StartSida.aspx ALT=Info

1. Udfyld de med rød stjerne markeret rubrikker. HUSK at skrive din mailadresse korrekt, da en bekræftelse på registeringen bliver sendt til denne. Denne bekræftelse printes og medtages på turen.

2. Når alt er udfyldt, trykkes på rubrikken "afslutte" Herefter kommer nyt skærmebillede op med et registreringsnummer. Dette nummer refererer til din registrering men står også på den tilsendt bekæftelse du får sendt på din mail.

3. Når man kommer hjem sender tullverket en email om at du skal afmelde registreringen - dette gøres simpelt ved at trykke på det medfølgende link der sørger for at du kommer til den rigtige side. Der trykkes på ok knappen under Sög skydevåbenerklæring/ af registrere skydevåbenerklæring.

OBS. Under rubrikken Jagt/konkurrenceplads skrives det Län (område) man går på jagt på.


Man kan stadige fortolde sine våben direkte på toldstedet. Dvs. efter betalingsanlægget ved Øresundsbroen (den svenske side). Man parkerer til højre efter broen og går tilbage langs den store glasfacade. Her vil i finde en tolder der kan behjælpelig med at udfylde deklarationen. Det er ikke nødvendigt at medbringe sine våben, med mindre tolderen beder om at kunne se serie nummer på våbnet. (Det gør de sjældent)
Husk ved hjemrejse, at uddeklarere igen. (man lægger kopien af deklarationen som man fik ved indrejse i den postkasse der er opsat ved tullbygningen.

I Helsingborg kan man fortolde i toldbygningen (Tull) efter man er kørt af færgen.





Kontakt os via e-mailmail@huntershouse.dk