04-03-2009 13:54:41

Colt/Sauer 80 Varenr.: 4090

Colt/Sauer 80Kal. .270 Win.
Brugt

Klassisk riffel med lås produceret hos Sauer men stemplet Colt samt Sauers bomærker.

Pibe i højglansblånering. Pibelængde 59 cm. På piben er stemplet:
“COLTS PT F.A.MFG.CO.HARTFORD,CT. U.S.A.” En smule af blåneringen er slidt af ved munding og et par enkelte mærker efter brug. Ingen åbne sigtemidler.

Dejligt oliebehandlet valnøddeskæfte med ventileret gummibagkappe. ædeltræsafslutning ved pistolgreb og foran. Begge steder med hvid liner. Ved pistolgrebsafslutning er der ilagt Colt logo. Minimale trykmærker i skæfte. Kindpude. Aftagelige Uncle Mike`s rembøjler. Smukke åretegninger, stærkt flammet.

En helt speciel riffel, formentlig en af de få, der er i Danmark. Alene det gør den til noget specielt, men riflen er i en helt unik kvalitet og fremtræder , godt nok med en kende patina, nærmest som ny.

Historik.
Da Sauer i Eckenförde i 1970 konstruerede riflen, var det virkelig en nyskabelse. Andre producenter flokkedes om også at producere riflen eller at købe den med eget navn.
Riflen blev markedsført i USA fra 1973 til 1985 som Colt. Browning fremstillede en specialmodel med stålpaneler fra 1979 - 1984.
Da Husqvarna og Carl Gustaf ophørte med egen riffelproduktion, købte foretagenet Sauer rifler i hel- og halvfabrikata, men altid med Sauer bomærke på låsestolen. Luxusmodellerne var helt og holdent fremstillet i Eckenförde. Standardmodellerne blev bygget på Sauer låsestole med Carl Gustaf piber og skæfter i MonteCarlo udgave.
Sauer 80 modellen blev markedsført som Carl Gustaf M.3000 og Sauer 200 som Carl Gustaf 4000.
Da Carl Gustaf i slutningen af sidste århundrede besluttede sig til, at genoptage egen produktion af model 2000, blev restlageret solgt til Danmark for at undgå markedsforstyrrelser! Her var vi glade for gode rifler til små penge!

I 1982 kom Sauer 90. Den er grundlæggende magen til, med nogle mindre mere kometiske ændringer. Riflen er hele tiden blevet fremstillet i 3 låsestørrelser, small, medium og magnum.

Pris: 15.600,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste