20-04-2024 12:23:40

Fransk Brique M.1767 Varenr.: 23207

Enægget klinge med smal hulslibning nær ryggen. 59 cm. lang med med rygstillet od.Blank og flot klinge.Klingebrystet er på tertssiden stemplet med et sværdfegermærke.


På undersiden af parerbøjlen er stemplet på hver side: M.B.2 og I12

Messingfæste støbt i et med parerbøjle.Her vist fra kvartsiden

Messingfæste støbt i et med parerbøjle.Grebet har 27 riller. En lille dekorativ sabel
og tilmed forfaderen til alle de senere typer.
Rigtig velholdt og klar til brug 250 år efter den blev fremstillet.

Historik:

Denne korte sabeltype  blev introduceret i 1767, i Frankrig, forud for revolution.
Den erstattede den større og tungere infanterisabel. Den skulle være en handy erstatning for det tungere og besværlige sværd som fusilierens ēpēe.
Sablens  beskedne dimensioner faldt ikke i god jord. Den fik øgenavnet “Briquet”  på fransk ildstål eller ldtænder. (et ildstål er et kort stykke stål til brug for at skabe gnister)
Øgenavnet  holdt fast og blev først officielt i 1806.
Der kom flere modelvarianter og til slut M.1831 Brique.

Sablen er i samme stil som den danske sabel, som Livgarden benytter den dag i dag.
Designet der stammer fra Frankrig spredte sig ud over Europa.

Den danske Livgardesabel, M. 1854. er et tilsvarende ekempel herpå.
Messingfæste, parerstang håndbøjle og greb støbt i et. Rillet greb med glat nakkestykke. Klingen 57,5 cm. enægget sabelklinge.
Sablen var oprindelig en preussisk infanterisabel der var i brug i den Slesvig-Holstenske hær Taget som krigsbytte i treårskrigen og bragt tilbage til Tøjhuset i København.
Ved ombevæbningen af den danske hær i 1854 blev denne sabel tildelt livgarden som M.1854.
Der kan forekomme mange variationer med hensyn til mærkninger og stempling samt klingestørrelse pa denne sabel, idet den dels har været brugt i tre hære, dels har man fra tid til anden foretaget indkøb for at supplere beholdningen.

Pris: 2.960,-
Tilføj til indkøbsliste mail@huntershouse.dk

Indkøbsliste