13-03-2016 17:42:47

Nye kalibre godkendt.

DGI skydning og Dansk Skytte Union har fået kaliber .40 S&W, .44 Special, .45 ACP, .45 Colt på skydeprogrammerne..

I DGI skydning anvendes de nye kalibre i disciplinerne 25 m grov og pistolterræn grov i klasserne GPA og GR.

I Dansk Skytte Union anvendes kalibrene til IPSC-skydning.

Det er vigtigt, at en forening sikrer sig, at foreningens baner er miljø- og politigodkendt til ovennævnte kalibre (våbenklasser) og deraf ammunition, før foreningen kan give påtegninger til disse våben og ammunition.

Proceduren ved søgningen om våbentilladelse til ovenstående våbentyper er den samme som ved øvrige grovvåben.


Skal omkring Justitsministeriet

For alle fire kalibre gælder det, at de kræver forelæggelse for Justitsministeriet (JM).

SKV-ansøgninger skal i feltet ”kaliber” udfyldes med én af de fire nævnte kalibre.

Alle andre betegnelser ligesom mangelfuld betegnelse vil betyde afvisning af ansøgningen. Ansøgningen skal vedlægges oplysningsskema til JM. Af oplysningsskemaet skal det tydeligt fremgå, hvilken disciplin der søges til.

For ansøgere - hvor det oplyses, at våbnet skal anvendes til IPSC-skydning - skal gyldig kopi af IPSC-licens vedlægges.

Det er fortsat en forudsætning, at ansøger har minimum to års erfaring med pistolskydning - herunder grovpistol/revolver.

Det er fortsat kun muligt at erhverve op til seks grovkalibrede pistoler/revolvere under forudsætning af at brug af våbnene kan dokumenteres.

Det forudses, at der fortsat vil være en lang sagsbehandlingstid hos Justitsministeriet, som det har vist sig ved øvrige søgninger af våbenlegitimationer på grovvåben.

Alle instanser tilstræber at minimere sagsbehandlingen, og erfaringerne viser, at det ikke har indflydelse at rykke myndighederne.

Indkøbsliste